Dyrlæge Aarhus & Skanderborg

Østergaards Dyrehospital søger ledende ortopædkirurg

03. februar 2018

 

Da vores dyrlæge, Peter Weis, søger nye udfordringer, søger vi en ledende ortopædkirurg. Stillingen er på 37 timer ugentlig og er til besættelse snarest.

Vi forventer, at du har hovedinteresse i ortopædi og kan dokumentere din erfaring. Du kan forvente at bruge 80% af din tid på ortopædiske patienter, hvoraf en stor del er henvisningspatienter.

Inden for ortopædien råder vi over det nyeste udstyr til artroskopi, kirurgi og genoptræning samt to fagveterinærsygeplejersker i rehabilitering.

Du vil indgå i vagtsamarbejdet på lige fod med de øvrige dyrlæger.

Vi er et team på 10 dyrlæger, 10 sygeplejersker, 2 elever, bogholder og rengøringspersonale. Vores hverdag består af både almen praksis og henvisningspatienter. Vi har travlt, lægger stor vægt på høj faglighed, omsorg for patienter, klienter og ansatte samt, ikke mindst, gode samarbejdsevner og god stemning.

Læs mere om os her på siden eller kontakt chefdyrlæge Finn Østergaard på finn@oedh.dk

Ansøgning sendes til job@oedh.dk senest 16/03

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47