Dyrlæge Aarhus hjælper kæledyr i Højbjerg, Odder, Skanderborg, Beder, Hørning

Rejser og dyr

Mange dyreejere vil gerne have deres kæledyr med, når de holder ferie i udlandet. Det kan i mange tilfælde sagtens lade sig gøre. Men når dyr transporteres mellem lande, er det vigtigt, at de ikke tager smitte med sig over grænserne. Derfor er der nogle regler, der skal overholdes, hvis du går med ferieplaner for dit kæledyr.

 

Generelt ved rejser i Europa:

Når du rejser med hund, kat eller fritte kan der være ret forskellige bestemmelser fra land til land vedrørende krav til vaccinationer, attester, behandling af dyret mod parasitter og andre ting. Generelt ved rejse i Europa skal dyret være ID-mærket, og her skal du være opmærksom på, at efter 2011 er kun mikrochip godkendt som ID-mærkning. Dyret skal være vaccineret mod rabies senest 21 dage før indførsel, og dyret skal ledsages af et pas.

 

Særlige regler:

Selvom der i de fleste EU-lande gælder fælles EU-regler i forhold til ind- og udførsel af kæledyr, er der lande, der har egne indførelseskrav. Blandt andet har Norge krav om ormebehandling inden indførsel. Du kan altid finde de gældende regler for de enkelte lande på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Her kan du også læse mere om vaccinationskrav og ID-mærkning.

Du er også altid velkommen til at kontakte Østergaards Dyrehospital for nærmere information.

 

Rejser uden for Europa:

Der er meget stor forskel på de krav, de enkelte lande stiller, når du rejser dertil med dit kæledyr. Derfor er det en god idé i god tid at undersøge, hvilke krav du skal opfylde. Det kan være, dit dyr skal have et certifikat med på rejsen, at du skal betale for en tilladelse, eller dit kæledyr skal i karantæne.

Det bedste er at henvende sig til den veterinære myndighed eller den danske ambassade i det pågældende land for at få oplyst de specifikke regler for indførelse af kæledyr. Vi anbefaler, at du går i gang i meget god tid, da det kan være en tidskrævende proces at opfylde kravene. Nogle ambassader har ikke den store erfaring i emnet og kan have brug for lidt tid til at give dig et korrekt svar. 

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47