Dyrlæge Aarhus & Skanderborg

Børn og hunde

Børn og hunde kan have stor glæde af hinanden. Mange børn ser deres hund som deres bedste ven, og undersøgelser viser, at samvær med hunde lærer børn vigtige sociale kompetencer som hjælpsomhed, tolerance og empati.

Men den gensidige respekt, tillid og forståelse mellem børn og hunde er ikke medfødt. Den skal læres af begge parter. Mange børn – og voksne – er usikre ved hunde og er bange for at blive bidt. Hvert år bliver knap 2.000 børn og cirka 3.000 voksne bidt af hunde. Mange af bidskaderne skyldes, at især børn har svært ved at aflæse og forstå de signaler, som hunden udsender.

Hvis du fra start vil opbygge et trygt forhold mellem hund og barn, kan du hente inspiration i projektet ’Hej Hund’. Det er et europæisk nonprofit-projekt udviklet på frivillig basis af dyrlæger og foreløbig finansieret af Den Danske Dyrlægeforening.

Hej Hund har til formål at lære børn i alderen 3 til 8 år sikker omgang med hunde. På kampagnens hjemmeside kan dit barn gennem spil, quizzer og forskellige aktiviteter læse om hundens adfærd og signaler. Og du kan som forælder blive klogere på, hvad I skal være opmærksomme på, når I anskaffer jer et nye familiemedlem.

Læs mere på www.hej-hund.dk

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47