Dyrlæge Aarhus hjælper kæledyr i Højbjerg, Odder, Skanderborg, Beder, Hørning

Den årlige sundhedsundersøgelse

Det er en god idé at give dit kæledyr en sundhedsundersøgelse en gang om året, hvor vi kontrollerer dyrets helbred og fodertilstand. Det er også her, vi i samråd med dig som dyreejer, fastlægger et vaccinationsprogram ud fra dyrets sundhedstilstand og behov.

Ved at lave årlige sundhedsundersøgelser af dit dyr, er det lettere for os at opdage både ufarlige lidelser og alvorlige sygdomme i en tidlig fase. På den måde forebygger vi, at dit kæledyr får alvorlige behandlingskrævende gener. Samtidig øges chancen for helbredelse af eksempelvis paradentose og cancer markant, når vi opdager disse sygdomme tidligt.

På Østergaards Dyrehospital begynder en sundhedsundersøgelse altid med en samtale med dig som dyreejer om dit kæledyrs adfærd, velbefindende og forhistorie. Det er dig, der kender dit dyr allerbedst, og derfor er dine observationer fra dagligdagen den vigtigste ledetråd for vores dyrlæger. Vi har lavet en side, kend dit dyr, hvor du kan hente inspiration til, hvad du skal være særlig opmærksom på. Den kan være god at besøge, før du møder op med dit kæledyr til en sundhedsundersøgelse.

Ved en sundhedsundersøgelse kigger vi på dit kæledyr fra næsetip til halespids. Ud over en vurdering af dyrets holdning, adfærd og bevægelser, undersøger vi:

  • Øjne
  • Tænder
  • Lymfesystem
  • Ører, hud og pels
  • Ben, poter og negle
  • Kønsorganer
  • Ryg
  • Kredsløb (hjerte og lunger)
  • Bughule, mave og tarmsystem
  • Vægt

Med sundhedsundersøgelsen får vi et øjebliksbillede af dyrets sundhedstilstand, og skulle vi opdage symptomer og sygdomme hos dit kæledyr i forbindelse med undersøgelsen, har vi grundlaget for at kunne stille den helt rigtige diagnose og dermed planlægge det rette behandlingsforløb. Vores sundhedsundersøgelser skaber tryghed for såvel dig og dit dyr – og samtidig får vi en række vigtige informationer, som kan vise sig at være nyttige, hvis dit kæledyr skal behandles hos os på et senere tidspunkt. 

 

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47