Dyrlæge Aarhus hjælper kæledyr i Højbjerg, Odder, Skanderborg, Beder, Hørning

Sterilisation af hund

Tæven er som udgangspunkt i løbetid 2 gange om året. Løbetiden strækker sig fra ca. 1-3 uger.

Mange tæver har regelmæssige løbetider hele livet uden komplikationer.

Hos nogle tæver ses imidlertid det fænomen, som kaldes indbildt graviditet: en hormonel ubalance i hypofyse og æggestok, som ca. to måneder efter løbetid bevirker at tæven tror, at den skal føde eller har fået hvalpe. Symptomer på falsk graviditet kan være uro, skraber legedyr til sig og forsøger at lave en rede. Samtidig ses ofte at der kommer hævelse i mælkekirtlen og mælk i patterne.

En anden tilstand, som kan ses hos intakte tæver, er livmoderbetændelse. Det er en livstruende sygdom, hvor tæven bliver stærkt alment påvirket. Som oftest kræver tilstanden, at livmoder og æggestokke skal fjernes operativt.

Endeligt kan den hormonelle påvirkning af mælkekirtlerne medføre øget risiko for udvikling af cancer i mælkelisterne.

 

Fordele ved neutralisation af tæve

  • Ingen løbetider
  • Ingen uønsket graviditet
  • Ingen falsk graviditet
  • Ingen risiko for livmodersygdomme
  • Stærk reduceret risiko for udvikling af brystkræft ved tidlig sterilisering

 

Selve indgrebet

Vi anbefaler, at operationen foretages mellem 1. og 2. løbetid. Hvis tæven er ældre, er det ligeledes fordelagtigt at indgrebet laves mellem to løbetider.
Tæven undersøges klinisk og kommer derefter i fuld narkose. Operationen foretages efter ejers ønske enten via kirurgisk åbning til bughulen eller via kikkertoperation.
Tæven lægges herefter til opvågning og kan gå hjem samme dag.

Den væsentligste ulempe ved sterilisation er risikoen for overvægt. For at undgå en vægtstigning anbefaler vi, at du kommer forbi klinikken for at få din hund vejet i månederne efter sterilisation. Vi er altid behjælpelige med gode råd og vejledning omkring kosten, så du bedst hjælper din tæve til at holde sin idealvægt.

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 17:00.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47