Dyrlæge Aarhus & Skanderborg

Genoptræning af dit kæledyr

Ligesom vi mennesker kan hunde og katte have brug for hjælp til genoptræning efter for eksempel operationer eller skader - eller bare fordi de bliver ældre og får gigtlidelser. Vi hjælper gerne med at udvikle og tilrettelægge det optimale genoptræningsforløb for dit kæledyr, så dyret kommer sig hurtigt og får et bedre liv.

På Østergaards Dyrehospital tilbyder vi flere forskellige former for genoptræning og planlægger altid forløbet og øvelserne ud fra det enkelte dyrs behov. Vi tilbyder fysioterapi, massage, intralyd og vandløbebånd, og vi sørger naturligvis for, at du som dyreejer bliver grundigt instrueret i, hvordan du kan fortsætte genoptræningen af dit dyr derhjemme.

 

Vandløbebånd

For hunde, der får foretaget store operationer, er overvægtige eller har ledforandringer, kan vandløbebåndstræning være en rigtig god løsning. Det kan hjælpe hunden hurtigere tilbage efter en operation, give et ekstra skub til slankekuren – og det kan være med til at styrke musklerne.

Den helt store fordel ved træning på vandløbebånd er, at man får brudt den onde smertecirkel. Hvis hunde har ondt i kroppen, forsøger de automatisk at undgå at belaste de udsatte områder. Men når leddet belastes mindre, svinder musklerne. Det giver et endnu svagere led, samtidig med at hunden risikerer at overanstrenge de raske led og muskler. Ved at træne på vandløbebånd bryder man denne cirkel. Hunden oplever mindre smertepåvirkning og færre vrid i kroppen, samtidig med at man undgår at belaste led og ryg. Vandmodstanden på løbebåndet styrker muskulaturen og forbedrer konditionen, og den type træning har også en positiv effekt på kredsløbet.

 

Fysioterapi og massage

Dyr kan have stor glæde af både massage og fysioterapi, hvis de døjer med muskelspændinger og smerter. Vores fysioterapeut behandler dyrene med specielle træningsmetoder og redskaber som stabilitetstræning og styrketræning, og på den måde lærer dyret at bruge sin krop rigtigt igen efter en operation eller en skade.

På samme måde kan massage hjælpe til at blødgøre spændte og ømme muskler, ligesom det fremmer helingen ved at øge blodcirkulationen i et opereret eller skadet område.

Som dyreejer får du også instrukser i, hvordan du selv kan massere din hund eller kat derhjemme, så dyrets blødgjorte muskulatur holdes ved lige. Det er en af de behandlingsformer, de fleste kæledyr allerbedst kan lide – og det giver dig som ejer en mulighed for at lære dit dyrs muskulatur bedre at kende.

 

Intralyd

Intralyd er en meget mild behandlingsmetode, der er helt uden nogen form for smerte eller ubehag for din hund eller kat. Ved hjælp af lydbølger løsner vi op for muskelspændinger, hvis muskulaturen er for øm eller på anden måde ikke egner sig til massage. Behandlingen øger også blodcirkulationen og gør vævene mere smidige, hvilket har en smertelindrende og afslappende virkning på både hund og kat. 

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47