Dyrlæge Aarhus hjælper kæledyr i Højbjerg, Odder, Skanderborg, Beder, Hørning

Hjertelidelser

En del hunde- og katteracer har medfødte hjertefejl eller er disponeret for at udvikle hjertelidelser. Ofte opdager vi en hjertelidelse i forbindelse med den første sundhedsundersøgelse hos den lille hvalp eller killing. Men kæledyr kan også udvikle en hjertelidelse senere i livet. Symptomer på hjertelidelser kan være, at dyret er træt og uoplagt, har nedsat kondition, hyppig vejrtrækning eller høj hvilepuls, at dyret hoster meget, har nedsat appetit eller sover dårligt. 

Med den rette diagnostik er det muligt at behandle mange hjertelidelser, så dyret får forlænget sin levetid og forbedret sin livskvalitet. På Østergaards Dyrehospital har vi udstyret og ekspertisen til at undersøge, diagnosticere og behandle hjertepatienter, blandt andet har vores dyrlæge Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen gennem flere år har dygtiggjort sig inden for hjertescanning og hjertebehandling. 

For at stille den præcise hjertediagnose undersøger vi allerførst dyret ved at lytte på hjerte og lunger med stetoskop. Vi måler blodtryk og tager en blodprøve for at tjekke blodprocenten, ligesom vi også bruger røntgenbilleder, ultralydsscanning og EKG, hvor vi vurderer hjertefrekvens og -rytme. Vi har også mulighed for at udføre en såkaldt Holter-monitorering, som er en 24 timers EKG-optagelse.

 Rigtig mange hjertepatienter lever et langt og godt liv, når de bliver korrekt medicineret for deres sygdom. Når den eksakte diagnose er stillet, hjælper vi dyreejeren med at afklare, hvad kæledyret kan tåle – eksempelvis hvor meget fysisk aktivitet dyret kan klare. Vi lægger stor vægt på at give klienter, der har et kæledyr med en hjertelidelse, en realistisk prognose for fremtiden, der tager højde for både dyrets velfærd og ejerens behov og ønsker. Vi følger naturligvis op med løbende kontrol og vejledning. 

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 17:00.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47