Dyrlæge Aarhus & Skanderborg

Guldbehandling

I Danmark har man i flere år behandlet mange hunde og katte mod slidgigtsmerter ved hjælp af lokal guldbehandling – også kaldet guldakupunktur. Denne form for behandling udfører vi også på Østergaards Dyrehospital. Vi har gode erfaringer med, at behandlingen reducerer hævelse og irritation i de led, hvor dyret har ondt, og det reducerer smerten. 

Ved guldbehandling lægges små sterile 24 karats guldstykker i særlige akupunkturpunkter omkring de led, hvor dyret har smerter eller kroniske forandringer i leddet. Behandlingen foregår, mens dyret er under fuld narkose. Indgrebet er meget skånsomt for dyret sammenlignet med eksempelvis en åben operation, og en enkelt behandling i det syge led er nok. Der er ingen efterbehandling eller bivirkninger. 

Virkningen ved guldbehandling er endnu ikke videnskabeligt dokumenteret, men undersøgelser viser, at man ser en smertelindrende effekt hos 85 til 90 procent af de behandlede patienter. Effekten vil først kunne ses noget tid efter behandlingen, og ofte går der tre til fire uger, før man kan registrere den smertelindrende effekt hos patienten. 

Kontaktinformation
Østergaards Dyrehospital
Ingerslevtoften 4
8310 Tranbjerg

Tlf. 70 20 40 47
mail@oedh.dk

Åbningstider
Man kl. 08:00 - 19:30.
Tir - fre kl. 08:00 - 17:00.
Lør kl. 09:00 - 12:30.

Døgnvagt
70 20 40 47